Du kære gamle julemand var kun et eventyr, som i en duft af julegran hersker i barnets juleland, og vækker vildt postyr. Min illusion er bristet brat, netop en julenat. Trist, at man, når man får forstand, mister sin tro på julemand, som retter julens glæder an.
Juleknas, flitter og stads, to små børn lytter ved dør´n de hører tit mystiske skridt. Det er vist ham, gik han forbi? Det var en skam, nu håber vi, det må være ham, der banker derude. Du kære gamle julemand var kun et eventyr, som i en duft af julegran hersker i barnets juleland, og vækker vildt postyr. Min illusion er bristet brat, netop en julenat. Trist, at man, når man får forstand, mister sin tro på julemand, som retter julens glæder an.
Glædesgys tændes som lys hos de små, som kan forstå julens mystik uden kritik. Gid jeg endnu følte den fryd, tro´de at han kom ved hver lyd, men ak, det er svært at vende tilbage. Du kære gamle julemand var kun et eventyr, som i en duft af julegran hersker i barnets juleland, og vækker vildt postyr. Min illusion er bristet brat, netop en julenat. Trist, at man, når man får forstand, mister sin tro på julemand, som retter julens glæder an. Tekst:Aase Gjødsbøl Krogh Komponist: Louis Guglielmi Original: Je ne crois plus au Père Noël |