Snart skal livets aftenklokker
ringe solfaldstimen ind
sølvstænk i de gyldne lokker
furer på din fine kind
Lad os skåle sammen du og jeg
du er stadig ung for mig
skænk mig alderdommens stilhed
skønt som vårens viltre leg.
Snart det sidste guld forsvinder
og dit hår får sneens skær
ømt jeg kysser dine kinder
som den dig jeg fik dig kær.
Hvad gør det at snefnug drysser tæt
hvad gør det din fod bliver træt
smyk dit hår med vårens blomster
kærlighed har altid ret
Tak for gode som for onde år,
sølvstænk i dit gyldne hår.
Lyser om din fine tinding,
livet mod sin aften går.
H. P. Danks / Siegfred Pedersen. Tono 1951 |
