Der gror ikke mos på rullesten
så nu må jeg afsted igen
Der gror ikke mos på rullesten
så nu si'r jeg farvel min ven.
Og jeg ser din mund, dit lange gyldne hår
dit glade smil går i hjerterne ind
og du ler til mig og siger før jeg går
kom hjem så lukker jeg dig ind.
og du er skøn som våren på san antonio rose
og jeg glemmer aldrig min tid med dig
du er skøn som våren på san antinio rose
hjertet er tomt, når jeg går min vej.
Men der gror ikke mos på rullesten
så nu må jeg afsted igen
Der gror ikke mos på rullesten
og snart er alting glemt igen.
og du er skøn som våren på san antonio rose
og jeg glemmer aldrig min tid med dig
du er skøn som våren på san antinio rose
hjertet er tomt, når jeg går min vej.
Men der gror ikke mos på rullesten
så nu må jeg afsted min ven
Der gror ikke mos på rullesten
og snart er alting glemt igen
ja snart er alting glemt igen
Tekst: Gustav Winckler
Komponist: Bob Wills
Udsendt på Sonet
Originaltitel: san antonio rose |
