Der, hvor nordsøbølger ruller ind mod land,
der, hvor skummet hvirvler over revlens sand,
Der, hvor blæsten synger over strand og klit
stod engang min vugge, og det land er mit.
Der, hvor blæsten synger over strand og klit
stod engang min vugge, og det land er mit.
Stormens vilde toner var min vuggesang,
nordsøbølger brused' hele natten lang.
Havet blev min skæbne. Livet er så kort.
Stormen sang til afsked, da jeg rejste bort.
Havet blev min skæbne. Livet er så kort.
Stormen sang til afsked, da jeg rejste bort.
I de fjerne lande så jeg skønne ting,
men en drøm har fulgt mig, hvor jeg fór omkring.
Drømmen om den lille fjerne fiskerby
kaldte mig tilbage, drog mig hjem påny.
Drømmen om den lille fjerne fiskerby
kaldte mig tilbage, drog mig hjem påny.
Hør, hvor nordsøbølger ruller ind mod land,
hør, hvor skummet hvirvler over revlens sand.
Her, hvor blæsten synger over strand og sø
vil jeg altid leve, og her vil jeg dø.
Her, hvor blæsten synger over strand og sø
vil jeg altid leve, og her vil jeg dø.
Simon Kraning / Peter Mynte. Tono 1958 |
