Det var på capri jeg så hende komme
det var på capri jeg så hun forsvandt
det hele skete før natten var omme
før jeg fattede om synet var sandt.
Hun stor som et som en fe ved min side
og hendes mund var en yndig rubin
og med et smil lod den stille mig vide
et den ønskede det samme som min.
Himlen havde tændt sin lygte
månen løste hjertet ud
frøken de er den jeg søgte
den jeg tit har drømt blev min brud.
Men hun fløj bort med usynlige vinger
og med et suk så jeg grunden var den
hun bar en glat ring af guld på sin finger
jeg tager aldrig til capri igen.
Will Groz / Hjerter Knægt. Sonet 1967 |
