Der stod en bænk til to
og himlens måne lo
og det var lunt og nattergalen sang
den aften sidste sommer da vi mødtes for første gang
Forelsket sad jeg der
og følte dig så nær
og alt var kærlighed og klokkeklang
den aften sidste sommer da vi mødtes for første gang
Men skønt det var min akt
fik jeg dog når alt er sagt
de tre berømte ord du ved
så derfor lille du
erklærer jeg dig nu
min grænseløse kærlighed
Den boede i mit sin
og fangede mig ind
mens månen lo og nattergalen sang
den aften aften sidste sommer da vi mødtes for første gang
ja den aften da vi mødtes for første
da vi mødtes for første gang
Jeff Styne / Børge Müller. Sonet 1966 |
